Politik
Principprogrammet blev vedtaget på Enhedslistens 14. årsmøde 28. februar - 2. marts 2003
Det kan læses i sin helhed på Enhedslistens egen hjemmeside.
Revolutionære, socialistiske queer-perspektiver
Lighed
mellem homo- og heteroseksuelle har længe været mantraet på den
kønspolitiske dagsorden. For såvel homoaktivister som velmenende og
solidariske heteroer var det siden 2. verdenskrigs afslutning ofte
vigtigst at skabe en juridisk lighed - bøsser og lesbiske par skulle
have retten til at være præcis lige så borgerliggjorte som par
bestående af en mand og en kvinde.
Kun få bevægelser forsøgte
et opgør med denne politik. Bøssernes Befrielsesfront fra 1970'erne med
afledte aktiviteter (Bøssehuset, Frøken Verden o.l.) var et bud på at
ikke bare kræve lighed, men frigørelse - retten til at være sig selv
gennem et opgør med traditionelle kønsroller og -identiteter.
Fremkomsten
af AIDS i 1980'erne betød et tilbageslag for frigørelsen. Sygdommen der
i den vestlige verden primært ramte - og rammer - bøsser, betød også en
fokusering på det faste parforhold og en søgen mod "det sikre".
Vedtagelsen i Danmark af det "registrerede partnerskab" kan også ses i
denne sammenhæng - borgerlige kræfter kunne pludselig se fornuften i at
lade bøsserne binde sig og ikke fortsætte 1970'ernes "udskejelser",
hvorved det blev muligt at opnå et flertal i Folketinget for et tilløb
til juridisk ligestilling.
Enhedslisten arbejder aktivt for
nedbrydning af enhver kønsbetinget diskrimination. Dette indebærer at
Enhedslisten arbejder for asyladgang for alle der har været udsat for
undertrykkelse på baggrund af køn eller seksualitet.
Gennem
historien er der mange eksempler på undertrykkelsen af seksuelle
minoriteter på grundlag af traditioner, kulturer og religioner. Men
også i dag spiller religioner en særlig rolle i undertrykkelsen af
seksuelle minoriteter og det gør det svært for unge at praktisere
seksualiteter eller kønsidentiteter der ikke er i overensstemmelse med
normen i samfundet.
Enhedslisten vil arbejde for et opgør med
religionernes normativisering af heteroseksualiteten, således at fx det
danske uddannelsessystem åbent og fordomsfrit informerer om
mangfoldigheden af kønsidentiteter og seksualiteter samt eventuelle
valg af samme.
Som revolutionære socialister kæmper vi for at
forandre historisk betingede strukturer,som fungerer vilkårligt og
undertrykkende. I stedet skal skabes mere fleksible rammer for
menneskelig sameksistens og udfoldelse: et opgør med fortidige
kulturelle systemer og produktionsforhold. Et eksempel vil være at
fjerne skellet mellem registreret partnerskab og ægteskabet, et andet
vil være arveforhold der tager højde for nutidens og ikke-traditionelle
samlivsformer og familieforhold.
For Enhedslisten er
udfordringen at betragte kløften homo/hetero som historisk betinget og
den heteroseksuelle norm som påtvunget. Vi skal ikke acceptere
minoritetsstatus, men sætte spørgsmålstegn ved selve normaliteten,
præcis som også den lesbiske feminisme allerede gjorde det i 1970'erne.
Det er ikke minoriteten der er problemet, men den alt for trangt
definerede norm.
Det kønspolitiske arbejde og det queer
perspektiv i Enhedslisten skal tage sit udgangspunkt heri, og
fællesskabet med kvindepolitiske opgør med fx patriarkalske normer og
undertrykkelsesmekanismer er dermed tydeligt.