Assisteret befrugtning og adoption

Assisteret befrugtning:

Vi må fastholde, at den eksisterende lovgivning – dvs. at kvinder, der lever sammen med en anden kvinde, samt enlige ikke har lige adgang til assisteret befrugtning foretaget af en læge – er et udtryk for lodret diskrimination! Denne diskrimination er trefoldig.

• Dels bliver man som samlevende med dén, der ønsker at blive insemineret, automatisk diskvalificeret som forælder, fordi man ikke er en mand. Derfor er spørgsmålene om hhv. registreret partnerskab og retten til assisteret befrugtning så tæt forbundne.
• Dels bliver man som dén, der ønsker at blive insemineret, udelukket fra adgangen til et i øvrigt ukompliceret, ambulant og udgiftsmæssigt betydningsløst lægeligt indgreb, fordi man ikke har en mand. Dette er diskrimination på baggrund af seksuel orientering!
• Det er ikke ualmindeligt, at der skal en hel del forsøg til, før man bliver gravid, så det er ikke tilstrækkeligt, at der findes alternativer som Stork Klinik, hvor kvinder af en jordemoder kan blive insemineret for 5000 kr. pr. forsøg. Derved diskrimineres på baggrund af økonomiske midler! Denne diskrimination kan afskaffes ved enten at indføre brugerbetaling for al assisteret befrugtning eller åbne for gratis adgang for alle samfundets borgere.

Den nuværende lovgivning er endvidere uforsvarlig, hvad angår sygdomsforebyggelse, som ellers ses som et erklæret mål for hele det danske sundhedssystem.

• Det er ikke hensigtsmæssigt ud fra et sundhedsbevarende perspektiv at opfordre kvindelige samfundsborgere til ubeskyttet sex med mænd, hvis sygdomsstatus de ikke har nogen mulighed for at kontrollere. Og som en sådan opfordring må man opfatte den juridiske status quo.
• Det er desuden inkonsekvent at hævde den enkelte kvindes beslutningsmyndighed over eget reproduktivt potentiale i form af retten til fri abort, når kvinder ikke i tilsvarende udstrækning kan tilvælge at realisere muligheden for at reproducere sig!
• Lige adgang til et samfunds ydelser er en menneskeret, så længe den enkelte ikke har begået lovovertrædeler eller på anden måde aktivt diskvalificeret sig til disse ydelser. Den kvindelige part i et ufrivilligt barnløst heteroseksuelt par kan også modtage vederlagsfri og lægeforestået behandling, selv om det er hendes mandlige partners sædkvalitet, der er årsag til barnløsheden, og det ergo ikke er kvinden, der er "syg". Argumentet om, at man skal fejle noget for at opnå lægelig behandling, synes derfor ikke at gælde i alle tilfælde – det er forskelsbehandling!

Adoption:
Intetsteds i FN's børnekonvention står der, at et barn har ret til en far og en mor! Tværtimod kan man læse, at der ikke må diskrimineres mod et barns forældre eller værger på baggrund af race eller køn!
Mange af de samme argumenter som de ovenfor anførte gælder i forbindelse med ligeretten til adoption for heteroseksuelle og homoseksuelle.

• Det er decideret absurd, at enlige i særlige tilfælde kan skønnes egnede som adoptivforældre, når et homoseksuelt par pr. definition end ikke kan kvalificere sig til en egnethedsvurdering som adoptanter! Det er tids- og følelsesmæssigt såvel som økonomisk så ressourcekrævende at opfostre et barn, at man må antage, at to voksne individer som udgangspunkt må være mindst lige så kapable som ét – uanset seksuel præference!
• Der foreligger ingen dokumentation for, at børn, der er vokset op med homoseksuelle forældre, skulle lide overlast pga. denne alternative familieformation. Når man udelukker homoseksuelle fra retten til at adoptere ud fra en betragtning om "barnets tarv", overlader man dagsordenen til den angribende part. Det kan ikke være i samfundsborgernes interesse, at man tilstræber at eliminere mobning ved at udradere forskelle! For det første er det ofte det mobbende barns forældre, der har videreformidlet dén intolerance, som et fysisk eller psykisk overgreb mod er andet barn er udtryk for. For det andet er en sådan homogeniseringsbestræbelse en glidebane. Hvornår er et barn som udgangspunkt disponeret for mobning? Denne version af "barnets tarv" kan i yderste konsekvens retfærdiggøre eutanasi og racehygiejne, for ingen er vel mere udsat i dagens Danmark end børn af muslimer.
• Et alsidigt færdighedsrepertoire er et glimrende udgangspunkt for en velfungerende voksentilværelse. Der er dog ingen logisk grund til at antage, at diverse færdigheder er knyttet til biologi. Forestillingen om behovet for modsatkønnede rollemodeller er derfor antikveret; der findes talrige eksempler på, at forskellige kompetencer – sociale såvel som praktiske – ikke nødvendigvis hænger sammen med kropstegn.