Referat af landsudvalgsmødet 15.-16. november 2003

Lørdag

Referat af diskussion, Liv Mertz:

– Rosenberg: kategoriernes nedbrydelse i praksis: realpolitik – privilegierne tildelt al efter, om man er født som kvinde eller mand. Vi må kæmpe for en kulturel forståelighed og genkendelse, samtidig med at man sætter spørgsmålstegn ved kategorierne. I stedet for at have berøringsangst overfor realpolitik, skal man hellere fastlægge sig på midlertidige definitioner, således at det bliver muligt at udtrykke sig.

– er spørgsmålene pendanter til hinanden (Livs skema): Forskel på at spørge, hvorfor man er homo – og at spørge hvorfor det er interessant at definere i det hele taget. Svar på første spørgsmål: måske, men hvorfor spørger du? Spørgsmålene er forskellige, men hænger sammen.

– Hvordan udbreder man perspektivet, så alle kan forstå det? Stor opgave at opfinde et sprog, så man kan formidle dette perspektiv. Man kan give eks. På, hvordan heteronormativiteten dominerer. – man må udvikle et helt nyt begrebsapparat inden for en eksisterende orden.

– Rent sprogligt kan det måske simplificeres? Teorierne er startet i de akademiske kredse, er endnu ikke kommet meget ud over det… Hvis interessen for perspektivet udbredes, vil sproget måske udvikle sig sideløbende. Men formidlingen er nødvendig for udbredelsen… Man må også prøve at forklare de nye begreber, således at disse bliver en del af folks (aktive eller passive) ordforråd. Hensigten med queer-teori er netop ikke at simplificere, men at nuancere. Venstrefløjen har generelt et problem med formidling – der kan give sig til udtryk i unødvendigt sprogligt snobberi.

– Bør man være hæmningsløs pragmatisk? At være parat til at kaste sig ind i enhver kamp, der fører den rigtige retning. Det langsigtede mål skal ikke kun være i baghovedet, men også i den aktive formidling og handling. Det pragmatiske udelukker ikke det principielle: man kan godt kæmpe for lige repræsentation af mænd og kvinder samtidig, med at man pointerer, at køn ikke er en nødvendig definition. Man kan ikke ignorere det net, man er spundet ind i. – Man er fra begyndelsen socialiseret ind i en kønsrolle, og det bliver man nødt til at forholde sig til. Hvis man ikke forholder sig pragmatisk til virkeligheden, hvor skal man så starte sin kamp??? – men det koster også at være pragmatisk: ligestilling kan nogle gange ske på bekostning af queer-perspektivet. Man kan uforvarende komme til at bekræfte de eksisterende diskurser. I stedet for at fokusere på køn i ligestillingsdebatten kan man argumentere for, at alle (ikke defineret som mænd og kvinder) bør have ret til disse privilegier.

– Homobevægelsens kamp for lige rettigheder: Karin Lützen - i det sekund DK får registreret partnerskab – har ægteskabet som institution mistet sin grundlæggende betydning.

– Man må i processen argumentere for sine valg og prioriteringer – være klar på, hvad man gør i de kampe, man tager.

– Problem i forklaringen af selve begrebet Queer. – Forståelsesproblemet ligger ikke i selve ordet Queer, men i betydningsindholdet, som er så forskelligt fra det eksisterende.

– Kan man dække sig ind blot ved at argumentere for, hvad det er, man gør – konsekvenserne kan ikke umiddelbart altid forudsiges.

– Hvis man bruger den trojanske hest-strategi, risikerer man at blive fanget inde i hesten – i forhold til pragmatisme: Ikke uproblematisk med give-and-take. – Når man er kommet ind, må man sige og gøre så meget man kan nå uden at give køb på sine principper, indtil man bliver smidt ud (hvilket man sandsynligvis bliver). Og altså ikke tilpasse sig for at få lov at blive.

– Tage diskussionen op om, at alles identitet er skabt af de forhold, vi har pt. Man ryster grundlæggende ved folk når man sætter spørgsmålstegn ved de ting, de tager for givet.

– Påklædningen afspejler rolleopfattelserne. Mænd skal være rationelt klædt – som om de alle er på vej på arbejde hele tiden. Men sådan har det ikke altid været: eks. det franske hof… Men der bliver konstant stillet spørgsmålstegn ved dem, der adskiller sig, og ikke ved dem, der er konforme.

Mads Druds oplæg:

Betingelser for ikke-hetero arbejde på venstrefløjen (vf.): - vf. ikke nødvendigvis særlig fed. Drud tager i sin kritik udgangspunkt i sine erfaringer i Rebel. Nogle prøvede at introducere arbejdet med køn – landsdækkende kampagne 2000 + vedtagelse af tekst vedr. seksualitet. Et stykke af vejen en queer-dagsorden, men baseret på homosituationen. Problemer: svært at få fokus væk fra dem selv som personer og som identitetspolitik (samme problematik møder man ikke i samme grad, når man arbejder med studenterpolitik o.lign.) Brugte meget energi på: det er her – vi er her. – svært at komme ud over en offerrolle. – til dels en appel til flertallets accept. Legitimering af seksualitet som relevant magtstruktur. Indskrivning af seksualitet som en del af klassekampen. Blev mødt med en afskrivning af seksualitet som relevant i de sammenhænge, hvor det ikke kan kobles direkte sammen med klassekampen. I en organisation kommer man ikke uden om at forholde sig til interne strukturer osv. Kampagnen skabte splittelse: Blev af “de andre” udråbt til feministerne og homoernes projekt: ikke alles projekt. – Det endte med en del udbrydergrupper, kollektive udmeldelser. Disse forhold gør sig til dels også gældende i EL. – Ligestilling kan ignoreres, hvis det er taktisk hensigtsmæssigt. Feministiske igangsættere anklaget for at skabe splittelse og modarbejde den fælles kamp, da de protesterede mod, at EL gav køb på ligestillingsprincipper i en taktisk manøvre. Aktion mod udlændingestyrelsen udløste ingen debat på venstrefløjen: eneste respons – det var blevet sværere at fremstille vf. som uskyldige ofre for overvågning. Fjernede fokus fra det væsentlige. Aktionerne udråbt som sindssyge og hjernedøde, men det blev ikke uddybet, om det var metoderne eller analysen???

Sune Prahl Knudsens oplæg:

Diskussionerne i det homoseksuelle miljø – homokamp er en objektiv størrelse (LBL), homokonsensus, misforstået homosolidaritet.

– Projekt: kvantisering og kvalitisering af Pan-bladets indhold siden 2000. Holdningstilkendelgivelser, der skabte heftig debat i Pan-bladet (diskussionerne i Pan skal ikke ses som udelukkende skriftlige – men som noget, der foregår og har rod ude i virkeligheden): Økonomi. Udgangspunkt i Priden: Hvis man skal være en del af homokulturen, skal man have masser af penge: forkvinden for priden: Det er op til den enkelte at finde ud af, hvad man prioriterer sine penge til… National. Stenkast: Det er kun muslimer, der er diskriminerende – her er landet er vi tolerante! Geografi. Vores egen integration i samfundet. Hvor må man lave hvad, med hvem osv. Er det i orden at nogle mødes i det offentlige rum for at have sex. Homo'er fremstilles som sexdyr stillet over for de heteroseksuelle mennesker… Kommercialiseringen af homomiljøet. Markedsøkonomiens dominans. Der sker en udgrænsning af nogle: de sure, nærige (og) lesbiske. Denne kommercialisering bygger også på et respektabilitetsprojekt. Myten om, at bøsser har flere penge mellem hænderne end heteroer. The Pink Economy! Afpolitisering – livstilisering. Selve begreberne bliver også æstetiseret og kommercialiseret. Medierne. Gaybashing. Fokus på indvandrere. Både homoer og indvandrere køres ud på et sidespor. Hvad kan man gøre, konkrete aktionseksempler: – adbusting – gadekunst – lave sine egne arrangementer og skabe sine egne rum – opgør med danskhedsdiskursen – racisme i homomiljøet – etnisk arbejde i LBL: der findes ikke racisme blandt os, bare lad os redde jer fra Islam. – LBL’s bollywood kampagne – hærværk for 50.000 kr. – graffiti i det offentlige rum. – happenings (kan misforstås af offentligheden) – provokationer, der stiller spørgsmålstegn ved, hvem der ejer det offentlige rum (er homoer måske ikke en del af offentligheden?!) – Skam: modarrangement til den kommercielle Pride

Pernille Rosenkrantz-Theils oplæg:

Kritik af den nuværende regering:

– Ensretning på alle områder! Der føres ikke liberal liberalisme men konservativ liberalisme.

Potentialet på det parlamentariske plan:

– Socialdemokratiet har rykket sig til vores fordel – et regeringskifte vil formentlig føre til legalisering af homoadoption som noget af det første.

– Det queer-politiske område ligger åbent: Hvis man selv gider gøre noget. Problemet er, at der ikke er noget grundlag at arbejde ud fra – det skal arbejdes op fra bunden. Der er basis for samarbejde med de radikale, SF og Soc.dem. på konkrete områder.

– Der er sket et generationsskifte i VU – de nye er imod statsindblanding på mange områder – herunder seksuelle præferencer. De kan anvendes som løftestang for konkrete initiativer på queer-området.

– Ide om en ombudsperson på homoområdet/ligestillingsområdet Udgangspunkt i erfaringer fra Sverige: Følger lovgivningen om diskrimination på arbejdsmarkedet osv. Varetager diskrimineredes juridiske rettigheder Kan fremsætte lovforslag, tage initiativ til debatter m.m. Følger forskningen og den internationale udvikling på området P R-T. regner med opbakning til forslaget i løbet af de næste par måneder.

Konkrete lovforslag:

Indførelse af obligatorisk, faglig seksualundervisning på seminarierne og i folkeskolen – som det er nu, tilbydes det kun på 2 seminarier! – resten får undervisning af folk uden faglige kompetencer som en sidebemærkning i linjefaget. Tilbud i folkeskolerne om selvforsvar (fysisk og psykisk)

Medierne:

– Er villige til at bringe homospørgsmålet på dagsordenen – når det drejer sig om parlamentariske reformer… Stort potentiale her, vi mangler bare politikudvikling på området. Vi må have en mediestrategi for at få debatten rejst på en ordentlig måde – vi skal have koblet homospørgsmålet med queer-teorien.

– Reformkrav kan bruges som murbrækker.

– Debatten kan ikke overlades til Chr.borg. Kampene skal også tages ude i virkeligheden.

– Konsensus på venstrefløjen? – vi tager aldrig debatten: Det er de aktives demokrati, hvis vi vil have gang i noget, må vi selv på banen!

Afsluttende diskussion:

– Uddybende spørgsmål til de konkrete lovforslag om seksualundervisning og selvforsvar: P. R.-T.: Vi skal have indholdsdefineret seksualundervisningen, så den giver et bredt billede af seksualitet. Forslag om selvforsvar er kun symptombehandling – skal ske samtidig med årsagsbehandling (forebyggende indsats i forhold til gaybashing, vold mod kvinder osv.)

– Der er ikke blokade i EL mod queer-debatten, den skal bare ned på et plan, hvor alle kan være med…

– Forældrene skal inddrages i seksualundervisningen, det er vigtigt at de også oplyses, så børnene ikke splittes imellem, hvad de hører i skolen, og hvad de hører derhjemme.

– Lighedstegn mellem queer og homo? – ligestilling meget anti-queer ord. Brugen af ordet skal ikke forstås som en accept af tanken bag begrebet, men bruges udelukkende for at sikre forståelsen. Man må gå på to ben i.f.t. teori og praksis. Begrebsforvirring indtil vi er nået så langt, at de nye begreber kan komme på banen. – Men det gør det svært at vide præcis, hvad der menes, hvad er perspektivet. – Vi taler om virkeligheden, som den er, men udfordrer også rammerne for den. Murbrækker for debatten. Ved at tage ligestillingsdebatten, sikrer man terræn for at tage frigørelsesdebatten.

– Det er rigtigt, at der er sket et skift i den rigtige retning – men ikke udelukkende positivt, ligestilling mellem seksualitet ved at være ok, men for trans’er stadig meget hårde vilkår. Minus accept, respekt eller juridiske rettigheder. Der må udvikles konkrete forslag til, hvad man kan gøre på arbejdsmarkedsområdet for minoriteter, eks. trans’er.

– Venstrefløjens bagland? – hvad skal EL, skal vi bare bakke op om et hvilket som helst initiativ? – debatten må dreje sig om, hvordan man forholder sig til de konkrete handlinger. Hvem man gensidigt forholder sig konstruktivt og loyalt til.

– EL fokuserer for meget på det parlamentariske. Der er også andre måder at arbejde på. Men der kommer ingen udmeldinger fra os på de sager, der ikke tages op på Chr.borg. På den måde bliver det reduceret til identitetspolitik.

– Den traditionelle ligestillingskamp skal tages, men må ikke blive fokus. Hvorfor parlamentarisk arbejde vigtigt: en MF’er kommer nemmere igennem til offentligheden. Tingene skal hænge sammen – parlamentarisk og aktivistisk. Baglandet skal fastholde det revolutionære perspektiv. Kampen for homoadoption – bliver en identitetskamp – men det behøver det ikke være, det er også et spørgsmål om ord. Hvorfor bliver man altid vurderet som gruppe og ikke som individ? Ligestillingsbegrebet har også udvidet sig, det er ikke længere kun for kvinder over 50! Der er stadig noget i ligestillingsbegrebet, man kan holde fast i. Ligestilling er også muligheden for at transseksuelle kan skifte cpr.nr! Og videre: at cpr.nr. ikke skal være kønsopdelt. – igen: murbrækker for queer-perspektivet.

– Folketinget og de borgerlige mediers talerør – men debatten skal også tages andre steder, fagforeningerne osv.

– Opsplitning mellem realpolitik og langsigtede tanker – ikke særlig konstruktiv. De to ting kan sagtens kobles…

– Ideen med Q-gruppen har aldrig været udelukkende at være backinggroup for Chr.borg. men snarere murbrækkere inden for EL til at opbryde til snævre definitioner og opdelinger.

– Måske er det hensigtsmæssigt at vælge mellem de to strategier: alle skal have de samme rettigheder, mainstreaming, eller: stille spørgsmålstegn ved hvad de andre må, og hvorfor de må det osv. - gøre det klart, hvor ens potentiale er. Man behøver ikke præsentere et universelt verdensbillede, der giver svar på alting. Kort sigt og langt sigt giver mening. De står ikke i modsætning til hinanden.

– Ord: kan være ekskluderende. Der skal være en platform at tale ud fra. Man bliver nødt til at popularisere det sproglige til en hvis grad.

– Brudkrav, der går ind og sætter spørgsmålstegn ved hele fundamentet, som tingene foregår ud fra.

– Man kan sagtens lave både parlamentarisk arbejde og aktioner samtidig.

– Der må være en mellemting mellem den traditionelle aktionsform – demonstrationer og de “andre aktioner” som f.eks. kvindehusets sorte aktivister. Lave rav i den uden at blive forhindret i at gøre det igen – dvs. at arbejde i gråzonen mellem det tilladte og det forbudte.

– Det er ikke kun et spørgsmål om, at opfattelsen af køn forandrer sig – men også kønnet som sådan forandrer sig, i takt med ændring i opfattelsen.

– Queer er ikke kun et akademisk begreb – det er også politisk, aktivistisk m.v.

– Man skal huske det lange perspektiv og det kreative og konstruktive! Det er ikke kun et spørgsmål om at vælte den nuværende regering.

– Queerudvalget er meget sammensat, det er i en opstartsfase – alle, der går ind i det, er i stand til at præge det, og der er mulighed for at lave både parlamentarisk, aktivistisk og teoretisk arbejde. Det er ikke udelukkende et partipolitisk projekt. Gruppen kan fungere som et netværk og en platform for en hvilken som helst arbejdsform.

Søndag

Kort oplæg om SUF og Enhedslisten v. Nina Andersen:

– I SUF er der en kønspolitisk gruppe og en kvindegruppe. Den kønspolitiske gruppe har eksisteret siden det stiftende møde i 2000. Aktiviteter indtil nu: Seminar med oplæg om skønhedstyranni og aktion (klistermærker på barbiedukker o.lign.) Oplæg af 2 fra PUT – Patruljen til Udryddelse af Tvangsheteroseksualisering. Nahid Riazi holdt oplæg om IKIR – international kampagne for Iranske kvinders rettigheder. Indlæg i den kønspolitiske debat internt i SUF. Bøllekursus – inspiration fra Rød Ungdom Norges bøllekursus. Kursus i selvforsvar, selvtillid, retorik m.v. Kvindegruppen eksisterer p.t uden om vedtægterne – det er i SUF (pga. dårlige erfaringer fra REBEL-tiden) ikke tilladt at lave “sekterisk” arbejde inden for SUF. Alle grupper skal være åbne for alle. Forslag om vedtægtsændring på Aktivitetsmødet i denne weekend (14.-16. november) Kvindegruppen er nystartet og har indtil videre afholdt en torsdagscafé (for alle køn) med oplæg og diskussion om, hvorfor man skal have en kvindegruppe i SUF

Kort oplæg om Enhedslistens Queerudvalg v. Morten Kabell:

Queerudvalget er et åbent udvalg – dvs. at man ikke behøver være medlem af EL eller SUF for at være i udvalget. Det har eksisteret ca. 1½ år. Har brugt det meste af tiden på dels at definere sig selv og sin funktion, dels at udarbejde en queer-politisk ordførerpjece og et afsnit til EL’s politiske program. Har deltaget i debatter i Pan-bladet og i EL’s interne blad Rød-Grønne Linier. Bl.a. i debatten om prostitution (konkret udgangspunkt: lovforslaget om kriminalisering af kunderne). Har også fungeret som bagland for Pernille Rosenkrantz-Theil i hendes funktion som queer-politisk ordfører. Det står frit for, hvilken arbejdsform man ønsker, hvis man går ind i Queergruppen. Gruppen er sammensat af forskellige mennesker med forskellige interesser og forcer.

Navnerunde med kort om, hvad man har lyst til at arbejde med:

Nina H.: Udadvendt arbejde rettet mod homobevægelsen og venstrefløjen (og resten af verden). Interesse i det formidlende. EKS: Kampagner, plakater, avis osv.

Liv: Queer-perspektivet ind i realpolitik. Hotline til Pernille! Udarbejdelse af konkrete lovforslag.

Morten: Introducere et nyt kønspolitisk perspektiv på venstrefløjen. Få os på banen i offentligheden.

Timm: Strategi for vidensformidling – til at starte med internt, derefter eksternt.

Rasmus: Mediestrategi – sælge EL på en anden måde. Få sat fokus på queer-perspektivet.

Danny: Formidling bredt, internet, samarbejde med andre politiske partier på det queer-politiske område.

Stine: Konkret politisk arbejde, parlamentarisk, aktivisme (jf. Sunes eksempler).

Katrine: Visuelt + konkret rum – alternative fester, snakkefora, formidling af Queer i undervisning.

Maja: Tænketanksarbejde og omsættelse af ideer til praksis.

Mia: Aktivitet udadtil, jf. Nina H.’s og andres forslag.

Niels Elizabeth: Pointerer – det skal ikke handle om os, ikke et udvalg for de mærkelige, det handler om alle! Parlamentarisme, rettigheder, EL’s profil.

Tina: Teori, omvendelse af befolkningen, snige Queer ind i undervisningen.

Thomas: Diskussionsforum, lave rav i homobevægelsen og internt på venstrefløjen, aktivisme, sætte fokus på kernefamilieproblematikken.

Nina A.: Fester, der f.eks. starter med debatcafe, ordentlig opreklamering af arrangementer, lave ballade på EL’s årsmøde, rykke ved SUF’ere og andre unge.

Diskussion og konkrete initiativer:

Vi skal have en hjemmeside: Vi ejer nu queer.dk!!!

Nina H. vil gerne lave design på hjemmesiden, mangler teknisk assistance.

Kritik af LBL – men det er vel godt nok, at der eksisterer forskellige tilbud, som organiserer folk. Der mangler bare en opposition til LBL. Deres ord er lov, som det er nu – og repræsenterer i medierne alle bøsser og lesbiske.

Skam: arrangementet i sig selv ikke progressivt, for lukket om sig selv, men ideen værd at forfølge. Det kunne være godt at politisere arrangementet og organisere det bedre. Bring your own bush! Plant en busk og lænk dig til den!

Hvordan har vi det med separatisme – eks. ikke særlig queer at ikke-erklærede homojournalister blev smidt ud af Skam. Man kunne godt gå ind i enkeltsager, uden at støtte separatisme som sådan. Separatisme kan virke undergravende for det arbejde, vi ønsker at lave – vores fjenders fjender er ikke nødvendigvis vores venner. Men hvis vi ønsker at gå ind i Skam, må vi æde den med separatisme…

Man kunne godt tænke i andre samarbejdspartnere end seksuelle grupperinger. EKS fagforeninger, handicappede e.a. SID skal gå ud og forlange barsel til mænd. Her er ligestilling ikke nødvendigvis et fyord – alle skal have lige muligheder uanset køn og seksualitet (også heteroerne) Det er en måde at udbrede, at queer-perspektivet også gælder den slags ting – det har almen betydning. Queer-fagligt arbejde! Debat aftener – opstart af samarbejde Kontakte faglige SUF’ere Hvordan med EL faglige udvalg

Queer-konference med andre ungdomsorganiseringer

VU’ere?