26-10-2007

Enhedslisten i Folketinget – på Enhedslistens program!
– Udtalelse fra Enhedslistens Queerudvalg

Enhedslisten er nu i valgkamp. Vi ved, at alle de kandidater, som Enhedslistens medlemmer valgte i foråret, kan og vil kæmpe for at omsætte vores politiske program til politisk praksis i Folketinget.
Enhedslistens Queerudvalg har ikke haft mulighed for at melde samlet ud i den diskussion, der har kørt i partiet omkring Asmaa Abdol-Hamids kandidatur. Vi ønsker ikke hverken at videreføre den diskussion eller køre yderligere fronter op med denne udtalelse. Men vi ønsker at bidrage med nogle nuancer og præciseringer, så der ikke kan herske tvivl om Enhedslistens politik og strategi i forholdet mellem ’minoriteter’ og ’bevægelser’: Et område, som Queerudvalget har udviklet politik på i mange år.

I ØQ er vi temmelig overvældede over al den opmærksomhed, som spørgsmål som feminisme og homoseksualitet har fået det sidste stykke tid. Det er jo i sig selv glædeligt. Desværre er baggrunden for denne pludselige interesse måske knap så glædelig. Der er én kandidat, som især er blevet udspurgt om pågældendes holdning til disse aspekter af Enhedslistens politik; måske i håb om at fange vedkommende på det forkerte ben? Den form for vækkelse inden for disse politikområder er meget lidt anvendelig. I stedet ville det være dejligt, hvis den fornyede interesse blev udmøntet således, at ØQ’s politik nu bliver inddraget af samtlige kandidater. Vi vil derfor glæde os til at stå til rådighed for alle kandidaterne, som vi forventer nu vil rette henvendelse til ØQ og inddrage vores ressourcer i form af mange års politikudvikling og politisk praksis.

Undervejs i debatten har det været fremført, at Enhedslisten står over for valget mellem at være ’bevægelsernes parti’ eller et ’minoritetsparti’ – og at det første vil være at foretrække. ’Minoritetskampen’ betragtes med andre ord som mindre presserende og mindre central for Enhedslistens politik end f.eks. faglig aktivisme.
Ovennævnte opdeling opponerer vi stærkt imod. Som det fremgår af artikel 6 i EL’s principprogram: ”Vi skal ikke acceptere minoritetsstatus, men sætte spørgsmålstegn ved selve normaliteten […] Det er ikke minoriteten der er problemet, men den alt for trangt definerede norm”! ØQ er af den overbevisning, at en kritik af ’det normales’ privilegerede status går hånd i hånd med antikapitalismen og klassekampen, og derfor er ’minoritetskampen’ og ’bevægelseskampen’ ikke to størrelser, som ekskluderer hinanden. Tværtimod! Klassekamp kan ikke udføres i stadier, hvor man først sikrer ’arbejderen’ og siden ’minoriteten’. Klassekamp må baseres på indsigt i, hvordan de herskende normer for etnicitet, køn og familieform er med til overhovedet at etablere og understøtte de eksisterende klasseforskelle.

Ingen klassekamp uden kønskamp – ingen kønskamp uden klassekamp!

’Bevægelser’ og ’minoriteter’ er naturligvis ikke hinandens modsætninger. Sådan en forståelse ville være en oversimplificeret økonomisme, dvs. en indskrænkning til/overfokusering på den økonomiske kamp, som taber alle andre perspektiver af syne. Økonomisme indebærer en tro på, at den økonomiske kamp i sig selv er revolutionær, og sådan en opfattelse risikerer gennem sin reduktion af det politiske felt at forblive reformistisk.

Den hidtidige debat afslører et stort behov i Enhedslisten for at få udarbejdet en sammenhængende analyse af – og en politisk praksis i forhold til – hvordan klasse, køn, seksualitet og race hænger sammen! Det er ikke nok at køre slingrekurs mellem en apolitisk mangfoldighedsdiskurs og firkantede økonomistiske ideer. Modsat så mange andre partier består Enhedslistens projekt ikke af en reformistisk ligestillingspolitik, hvor man sikrer sig selv og derpå ser, hvad der er tilbage til minoriteterne. Vores projekt er revolutionær frigørelsespolitik, hvor minoriteterne ikke reduceres til deres status som minoriteter, men betragtes som medkæmpere for den fælles sag.
Enhedslistens Queerudvalg glæder sig til at bidrage til valgkampen med både politiske ideer og politisk aktivisme, så Enhedslisten kan brage ind på ’Borgen’ på et politisk program, der kan ryste kapitalismen!